Sådan fungerer hosting

Hvis man skal beskrive, hvordan hosting fungerer bliver man egentlig nødt til at forklare i store linjer hvordan internettet som helhed fungerer. Hosting og (eksempel på hosting) er nemlig en væsentlig brik i det store puslespil, som internettet kan karakteriseres som.

Når vi indtaster en adresse (URL) i browseren tænker de færreste over, hvad der egentlig sker. Siden er der jo oftest på ganske få sekunder. Men der foregår faktisk en hel del “omme bagved”, hvilket du kan få et lille indblik om i denne artikel.

Den simple forklaring af hosting

Inden du får forklaringen i detaljer får du her den korte version fortalt i billedsprog.

Hvis man skal sammenligne måden hosting (og internettet) fungerer på, så kan det bedst gøres med sådan det faste telefonnet fungerer på.

Hvert hjem (domæne) kan udstyres med et telefonnummer (IP adresse). Brugerne af telefonen (applikationer, såsom en browser) modtager og “sender” opkald til og fra og telefonnummeret (data, som er hostet (webhotel)). Disse opkald indeholder lyd (indhold såsom billeder, tekst, e-mails mv.), som kommunikeres mellem hjemmet og personen i den anden ende (bruger, der eks. surfer på internettet).

Den detaljerede forklaring af hosting

Det er godt nok skrevet som den detaljerede forklaring, men sandheden er at dette egentlig også er en forholdsvis forsimplet udgave. Der kan skrives (meget) lange artikler om, hvordan hosting og internettet fungerer i helhed, hvis man skal helt ned i de bitte små detaljer.

Den forklaring vil jeg spare dig for her. Skulle du være interesseret i en mere udvidet forklaring, hvor det stadig er skrevet i “menneskesprog” – så kan denne artikel anbefales.

Det starter med et domæne

Et domæne hedder egentlig domænenavn eller internetdomæne, men bliver oftest blot omtalt som domæne. Et internetdomæne består af to dele nemlig endelsen såsom .dk, .com, .se, .nu osv., og så det som vi betegner som domænenavn.

Den egentlige betegnelse for endelsen er Top Level Domain, og de udbydes og vedligeholdes oftest af non-profit organisationer, så som eksempelvis DK-Hostmaster i Danmark.

For domænenavnet er den tekniske betegnelse Second Level Domain, og eksempler på disse er dr.dk, ft.dk osv. Domænenavne udbydes af forhandlere (eksempel på forhandler af domæner), hvor man kan tjekke om domænerne er ledige – og hvis de er – kan de reserveres.

Du forbindes en host (webhotel)

Når man går ind på en URL, såsom eksempelvis http://www.dr.dk, sender browseren en forespørgsel igennem internettet. Denne forespørgsel, skaber til forbindelse til et webhotel (eksempel på et webhotel) eller en host, som det også kaldes. Forbindelsen skabes igennem en IP-adresse, som et domæne er kædet sammen med, og derfra ved browseren hvilken host dataene skal hentes fra.

I princippet vil man også sagtens kunne tilgå en webside via denne IP-adresse, men da består af op til 12 tal i formatet 111.111.111.111, vil dette være meget svært for (almindelige) mennesker at huske. Derfor er domænerne tilknyttet, for at give en mere forståelig og simpel adgang til dataene.

Dataene leveres i små pakker, som til sammen danner en webside der jo består af tekst, billeder, video mv. Det er browseren, der sørger for at sammensætte alle de små pakker og danne den samlede webside.