Guide: DNS opsætning

DNS opsætning, A records og CNAME records er formentlig alle ord, hvor de fleste vil stå på nogenlunde bar bund i forhold til betydningen af dem.

Ikke desto mindre er DNS opsætning kunsten du skal lære, hvis du skal pege et domæne ind på webhotel. Her er det nemlig DNS opsætningen der sørger for dette, og det er meget vigtigt at det bliver udført korrekt. Er du stadig i tvivl om hvad DNS opsætning helt præcist er? Så kig nærmere på afsnittet ‘Generelt om DNS records’.

I denne guide finder du alt information du skal bruge for at kunne opsætte og håndtere DNS records helt selv.

Hvis du vælger, at købe dit domæne direkte sammen med dit webhotel, vil du i de fleste tilfælde ikke skulle tænke over DNS opstæning. Det gælder bl.a. for alle webhoteller listet her på siden

Når du køber et nyt domæne, så er det vigtigt at domænet peger på det rigtige webhotel (IP adresse). Som angivet lige ovenfor, så sker det som regel helt automatisk, hvis du bestiller et domæne sammen med et webhotel. Men der er alligevel en række situationer, hvor det er vigtigt at vide hvordan man opsætter DNS records.

• Hvis du har en central server, hvor du eksempelvis har flere hjemmesider liggende
• Hvis du tilkøber et domæne som skal pege ind på et eksisterende webhotel.
• Hvis din udbyder af webhotel ikke selv administrerer domæner, men kun tager sig af webhotel delen. (i så fald kan du fx bruge gratisDNS.dk til at administrere dine DNS opsætninger)
• Hvis du ønsker at samle alle de domæners DNS i en samlet service, såsom eksempelvis TDC’s Webmore løsning.
• Hvis du tilknytter en ny mailservice såsom Microsoft Exchange eller Google Apps for Business i stedet for standarden på dit webhotel.
• Hvis du flytter dit webhotel til en anden udbyder uden at flytte domæne/DNS-opsætningen med.

Generelt om DNS records

DNS opsætningen sørger for, at eksempelvis når du prøver at åbne e-c-s.dk så får brugeren vist denne hjemmeside som du kigger på lige nu. Uden en DNS opsætning vil dette således ikke være muligt.

Der er også en række andre muligheder med DNS opsætning, eksempelvis i forhold opsætning af mail, alias adresser mv.

Til de interesserede så er DNS en forkortelse af Domain Name System, som med en teknisk vending kan defineres som et hierarki af navneservere, der oversætter domænenavne til IP-adresser.

Time To Live

Time To Live er et begreb, der er væsentligt at have på plads inden vi går i gang med de enkelt typer af DNS records. Time To Live er nemlig en væsentligt bestanddel af disse.

Time To Live forkortes TTL, og angiver hvor lang tid et DNS opslag skal lagres/chaches på navneservere og brugernes computere. Værdien angives i sekunder.

Hvis man eksempelvis ønsker en TTL på 2 timer, så skal TTL værdien angives til 2 (timer) * 60 (minutter) * 60 (sekunder) =7.200 sekunder.
Det betyder således, at der i dette eksempel kan gå helt op til 2 timer før en ændring/tilføjelse af DNS records slår igennem på navneservere og computere.

Hvis man ved at man skal foretage nogle vigtige ændringer i sin DNS, så kan det eventuelt være en god idé at sætte sin TTL ned til eksempelvis 15 minutter (TTL = 900) forinden man foretager sin ændringer, således at navneservere og computere responderer hurtigt når man foretager sine ændringer.

Bemærk dog, at det derefter er vigtigt at sætte TTL værdien op igen idet at navneservere bliver udnødt belastede, hvis værdien sættes for lav. Det anbefales, at sætte TTL værdien til mellem 4 timer (TTL = 14.400) og 12 timer (TTL = 43.200), når der ikke skal ske udmiddelbare ændringer.

Men lad os kaste os ud i de forskellige DNS records; hvad de betyder, hvornår de skal bruges og hvordan de skal bruges.

A record

En A record sørger for selve sammenkoblingen mellem et domæne og en IP adresse.

I tilfældet for e-c-s.dk peges der således over på IP adressen 94.231.108.241, hvilket sker via en A record – og dermed kan browseren vise dig det indhold du ser på netop nu (indholdet er placeret på webhotellet som har den angive IP adresse).

Når man angiver en A record angives det i denne form:

Lad os lige tage dem en for en, med e-c-s.dk som eksempel:

Vært (host): www.e-c-s.dk
IP-adresse: 94.231.108.241
TTL: 900

Det vil give en DNS A record der ser således ud:

Du kan desuden bruge et stjernealias, hvis du ønsker at alle subdomæner (eksempelvis: ftp.e-c-s.dk, subdomain.e-c-s.dk, mail.e-c-s.dk), ligeledes skal peges ind på IP-adresse.

CNAME record

En CNAME record er en betegnelse for Canonical Name, og angiver et alias for en A record.

Som eksempel kunne det være e-c-s.dk der blev oprettet som et kanonisk navn for www.e-c-s.dk. Det vil bevirke, at når du tilgik e-c-s.dk, så vil du egentlig få vist indholdet fra www.e-c-s.dk, men forblive på det oprindelige domæne (det kanoniske navn).

Med CNAME record er der også mulighed for at pege på et helt andet domæne, således at e-c-s.dk kunne være et kanonisk navn for www.mitandetdomæne.dk.

På samme måde som A records kan man for CNAME records også lave stjernealias, således man eksempelvis angiver “*.e-c-s.dk” som stjernealias for www.e-c-s.dk.

En CNAME record angives i denne form:

Og med fornævnte eksempel for e-c-s.dk -> www.e-c-s.dk – vil man få en CNAME record der ser således ud:

En af fordelene ved CNAME records er, at du kan nøjes med at ændre én DNS record, hvis du har en række domæner der peger ind på den samme IP-addresse. Her kan du således nøjes med, at opsætte en A record til denne IP adresse, og de øvrige domæner skal således blot have opsat en CNAME record, med reference til denne A record.

MX record

Den sidste DNS record, som jeg vil vise dig i denne guide er den såkaldte MX record. Denne angivet hvilken mailserver, der skal modtage e-mails fra det angivne domæne. Deri lægger også navnet MX record, som er en sammentræning af Mail eXchange.

En MX record angives således:

Prioriteten angives, hvis man anvender flere mailservere. Dette kan i nogen tilfælde være en god idé for at opnå større modtagesikkerhed for dine e-mail.

En MX record for e-c-s.dk kunne derfor være angivet som følger:

A record vs. CNAME record – Hvad skal jeg vælge?

Er du i tvivl omkring om du skal anvende A record eller CNAME record i din DNS opsætning, så kan du få hjælp i denne glimrende video, som også går mere i dybden omkring hvordan DNS fungerer.